På bare få år, har Keen On Queen taget de danske spillesteder med storm, og publikum må gang på gang overgive sig til et show i absolut topklasse.
Når Keen On Queen træder på scenen, gør de det med overbevisning, charme og med en dybfølt respekt for det originale materiale. Med sin store musikalske erfaring, og med optrædener på nogle af de største danske festivaler i bagagen, leverer forsanger Morten Hvid en stilsikker og overlegen Freddie med masser af saft og kraft i stemmen… tilsat et kækt glimt i øjet og stramme lædertights.
Glæd dig til en musikalsk oplevelse udover det sædvanlige, med hit på hit fra ét af de største og legendariske rockbands nogensinde, fortolket af ét af Danmarks bedste coverbands.
Keen On Queen WILL rock you!